|
|
Stier og veje
 |
 |
Både stier med asfalt og stier med grus skal vises med signaturen for "paved area" (529). Ofte bliver "paved area" oversat til "asfalt". Det er ikke helt korrekt; mere korrekt er "befæstet sti", dvs. anlagt sti/vej eller lignende med en fast, hård overflade.
|
 |
 |
Det er egentlig ikke bredden af stien, der afgør, om det skal være 529 - "paved area" - eller 507 - "small unpaved footpath". Det er - igen - belægningen. Hvis det befæstet sti benyttes 529. Men jeg har dog gjort et par undtagelser, nemlig ved anlagt trappe på en ellers ubefæstet sti. For ikke at skifte signatur hele tiden kan man godt bruge 507 hele vejen igennem.
|
 |
 |
Selv om der er lidt græs mellem en (cykel-)sti og vejen kan den godt være så lille, at de på kortet ikke kan skilles ad uden at resultatet bliver for uhåndterbart. Så kan adskillelsen angives med en kantstreg (529.1). Jeg har efterhånden fundet frem til en tommelfingerregel, der siger at en afstand mellem sti og vej på mindre end ca. 40-50 cm - svarende til ca. 0,1 mm på kortet - er for lidt til at markere særskilt. Der har jeg så brugt enkelt kantstreg (0,07 mm - svarende til 30-35 cm i terræn).
|
 |
 |
Her er der så tale om ikke-befæstede stier, så her skal 506.1 bruges. Stien til venstre er temmelig lille (den var lidt mindre, da kortet blev tegnet), hvorfor 507 er brugt.
Men dette illustrerer også et problem med ISSOM: I skov virker den ikke særlig godt. Forskellen mellem de to symboler (506.1 og 507) er meget stor, selv om forskellen i skoven ikke er særlig stor. Det kan give nogle "hovsa"-oplevelser for løberne.
|
 |
 |
Om der skal være kantstreger mellem vej, cykelsti og fortov er en smagssag. Jeg synes selv, at det gør kortet æstetisk pænere. Desuden giver det løberen en indikation af, at der er tale om en vej med flere "trafikstrømme" - altså en trafikeret vej - fremfor et større asfaltareal.
Det kan diskuteres, om det er i overensstemmelse med ISSOM, hvor kun kantstreger, der har navigationsmæssig betydning, skal medtages. I dette tilfælde vil jeg mene, at det har betydning (flere trafikstrømme, dvs. stor vej), mens det på mindre villaveje med fortov i begge sider ikke er nødvendigt. På den anden side, så bør fortove af konsistenshensyn markeres overalt - eller slet ikke.
|
Farve og streger
Tykkelsen af streger og farven på fyldet skal ifølge ISSOM være forskellig i bymæssige og ikke-bymæssige områder på kortet. Det betyder, at der faktisk skal benyttes to forskellige signaturer for det samme på forskellige dele af kortet. Det synes jeg ikke er logisk og lettere forvirrende - ud over, at det giver et grimt kort.
|
 |
Som kompromis har jeg generelt benyttet den tykke kantstreg på 0,14 mm (svarende til ikke-bymæssig) til kanter mellem den brune fyldfarve og "andet" - det være sig skov, park eller byområde (528.1). Den tynde kantstreg (0,07 mm) har jeg benyttet til kantstreger indenfor det brune, såsom mellem fortov og vej. Det er dette, der kan ses på eksemplet til venstre. Den brune bundfarve er også ens over hele kortet.
|
 |
En streng overholdelse af ISSOM skulle betyde forskellig kantstreger på vejen. Bemærk, at der er forskellig kanttykkelse mod hhv. den bymæssige bebyggelse og skoven. Det er måske ikke så problematisk for en bred vej som denne, men det ser helt forkert ud, når det er minimal bredde (0,35 mm).
Mere iøjnefaldende er forskellen i brun bundfarve, der skal være 20% kraftigere i ikke-bymæssig bebyggelse.
|
 |
ISSOM siger ikke noget om, hvad bundfarven skal være, hvis det er en sti/vej i kanten af bymæssig og ikke-bymæssigt område. En meget streng fortolkning kunne være, at man skal dele på midten...
|
 |
Der er også andre måder at bruge den brune farve på. Jeg har set et fransk sprint-kort, hvor den brune farve er brugt til at indikere forskellen i niveau. Andre har brugt den til at markere, hvor man risikerer biltrafik - som jeg har gjort på eksemplet til venstre.
Ingen af disse er dog i overensstemmelse med ISSOM.
|
|