|
Forside
Indbydelse
Instruktion
Startlister
Resultater
Mellemtider
Thor:
1
2
3
4
5
6
7
8
Freja:
1
2
3
4
5
Odin:
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Tjalfe:
1
2
3
Glemte sager
Billeder
Sponsorer

|
Instruktion
Generel information |
Løbsinformation |
SportIdent |
Guderne på etaperne
Generel information
Stævneplads, parkering og camping
Kør til Moesgaard Strand 10 km syd for Århus. Der er afmærkning til
parkering kort før stranden.
Stævnepladsen er på en græsmark, "Vikingepladsen", ca 300 m syd for
Moesgaard Strand.
Camping er placeret dels på stævnepladsen og dels ved parkering.
Se skitse over
- Området: GIF (29 kB), PDF (415 kB)
- Stævnepladsen: GIF (38 kB), PDF (256 kB)
Stævnepladsen, parkering og camping er åben fra lørdag 25/8 kl. 17.00.
O-camp
Der er to forskellige muligheder for camping:
- Telte (der kan slæbes fra P til SP) på stævnepladsen. Disse må kun
stilles op i de afmærkede arealer. Af brandhensyn skal der være mindst
3 meter mellem hvert telt svarende til at der kun må være et telt
indenfor hver afmærkning.
- Campingvogne, camp-let m.m. der ikke er "slæbbart" camperer ved
P. Skoven har pålagt os et gebyr for overnatning på P-pladsen på 55
kr. Bestilte campingbilletter vil være i klubposen, der afhentes
ved stævnekontoret.
Klubtelte
Klubtelte må kun opstilles i de afmærkede områder - se skitsen over stævnepladsen.
Omklædning/bad
Stævnepladsen ligger lige ved Moesgaard Strand der i skrivende stund
har ca. 18 grader varmt vand.
Stævnekontor
Stævnekontoret har åbent fra kl. 19.00 til stævnets afslutning. Herfra
udleveres klubposer og der modtages navneændringer.
Klubposer
Udleveres af stævnekontoret. Disse indeholder:
- Brystnumre
- Sikkerhedsnåle
- Løberbrikker (1 stk. pr. løber)
- Blanket til holdændringer
- Instruktion
- Startliste
- Campingbilletter
- Rundstykkebilletter
Klubposer udleveres kun til klubber, der ikke er i restance.
Kiosk
Kiosken er placeret i det store telt på stævnepladsen.
Der er åbent fra kl. 19.00 til stævnets afslutning.
Borde og bænke i teltet giver udsigt til opløb og resultattavle.
Børnesjov
Børnesjov vil være at finde på
stævnepladsen. Der er åbent fra 26/8 kl. 07.00.
Toiletter
Der er toiletter 3 steder:
- I stævnepladsens sydlige ende
- Mellem parkering og stævneplads
- Ved parkering
De to sidste er regulære toiletbygninger.
Førstehjælp
Henvendelse ved førstehjælpsposten i stævnekontoret. Der vil være en
læge på tilkaldevagt natten igennem og til stede fra kl. 7.00 søndag
morgen.
Sædvanlige regler
Brug af åben ild og tobaksrygning er forbudt på stævnepladsen!
Ligeledes skal hunde holdes i snor.
Og selvfølgelig bruger man affaldssækkene, der er opstillet i stedet
for at smide affaldet på jorden.
Løbsinformation
Kort
Fløjstrup 1:10000, ækvidistance 2.5 m, rekognosceret 2001. Kortet
er trykt på vand- og rivfast papir og udleveres derfor uden
plastlomme. Løbskortet udlevers med påtrykt bane og postdefinitioner
(IOF symboler) og inddrages ved passage af mål. Der er ingen løse
postdefinitioner.
Terræn
Hovedsageligt let løbet og åben blandingsskov med middel
kupering. Mod øst er der en skrænt mod havet. Der er en del
undervegetation, herunder områder med brændenælder.
Vildtlommer og forbudte områder er markeret på løbskortet, men ikke i
terrænet.
Nogle få af banerne passerer Giber Å, der er beliggende umiddelbart
nord for stævnepladsen. Denne kan på alle relevante steder passeres
uden større problemer og er derfor vist på kortet uden sorte
konturlinier.
Brystnumre
Alle hold skal bære brystnumre og de skal være placeret synligt på brystet.
Holdsammensætninger og -ændringer
Holdsammensætningen bedes opgivet i så god tid som muligt. Det er dog
muligt at ændre den indtil kl. 01.30 den 26/8 ved henvendelse til
stævnekontoret.
Klasser
Thor
8 ture. Åben klasse uden begrænsninger, 3. Afdeling af Urtekram Stafetliga.
Start: 03.00
| Tur | Længde | Publikumspost | Niveau | Nat/dag |
| 1.-2. tur | 5,6 km | 1200 m før mål | svær | nat |
| 3. tur | 9,6 km | 2900 m før mål | svær | nat |
| 4. tur | 7,9 km | 1200 m før mål | svær | gry |
| 5.-6. tur | 5,0 km | 750 m før mål | svær | dag |
| 7. tur | 7,8 km | 1250 m før mål | svær | dag |
| 8. tur | 11,0 km | 3000 m før mål | svær | dag |
Alle ture er gaflede.
Odin
10 ture. Begrænsning iflg. reglementets §16:
- Mindst 1 dameløber
- mindst 1 løber fra klasserne D-16, H-16, D45- eller H45-
- højst 3 løbere fra klasserne H17-20A, H21A, H21AM eller H35A
Start: 03.30
| Tur | Længde | Publikumspost | Niveau | Nat/dag |
| 1.-2. tur | 5,0 km | 800 m før mål | svær | nat |
| 3. tur | 5,6 km | 2500 m før mål | mellemsvær | nat |
| 4. tur | 5,6 km | 2500 m før mål | mellemsvær | gry |
| 5. tur | 4,8 km | 800 m før mål | svær | dag |
| 6. tur | 4,0 km | 2600 m før mål | mellemsvær | dag |
| 7. tur | 5,8 km | 1250 m før mål | svær | dag |
| 8.tur | 4,9 km | 750 m før mål | svær | dag |
| 9. tur | 2,7 km | 500 m før mål | let | dag |
| 10. tur | 6,9 km | 1300 m før mål | svær | dag |
Alle ture er gaflede.
Freja
5 ture. Åben dameklasse uden begrænsninger, 3. Afdeling af Urtekram Stafetliga.
Start: 04.30
| Tur | Længde | Publikumspost | Niveau | Nat/dag |
| 1. tur | 3,4 km | 350 m før mål | svær | nat |
| 2. tur | 5,7 km | 1250 m før mål | svær | nat |
| 3. tur | 4,7 km | 800 m før mål | svær | gry |
| 4. tur | 4,7 km | 800 m før mål | svær | gry/dag |
| 5. tur | 5,6 km | 1300 m før mål | svær | dag |
Alle ture er gaflede.
Tjalfe
3 ture. Ungdomsklasse primært for D/H-12.
Der er frit valg for alle løberne mellem en begynder og en let bane.
Start: 09.00
| Tur | Længde | Publikumspost | Niveau | Nat/dag |
| 1. tur | 2,4/2,6 km | 450 m før mål | begynder/let | dag |
| 2. tur | 2,4/2,6 km | 450 m før mål | begynder/let | dag |
| 3. tur | 2,4/2,6 km | 450 m før mål | begynder/let | dag |
Ingen af turene er gaflede
Åbne baner
Der er ingen åbne baner.
Poster
Alle poster er markeret med stativer med orange/hvid skærm og hvid
refleksbånd påklistret stativet. På hvert stativ findes en SportIdent
enhed og en klippetang, der kun må bruges i tilfælde af at SportIdent
enheden svigter.
Enkelte poster kan have flere stativer.
Væskeposter
Der vil være væskeposter på alle baner over 3 km.
Start
For alle klasser starter 1. tur fra stævnepladsens sydlige del,
hvorfra snitzling følges til startpunktet i pladsens sydøstlige
hjørne.
1. turs løberne skal være klar 5 minutter før start med løberbrik
renset for data (se afsnittet om SportIdent).
Publikumsposter
Alle ture passerer publikumsposten i stævnepladsens sydvestlige
del. Dette sker mellem 350 og 3000 m før mål, den nøjagtige længde
fremgår af klasseoversigten ovenfor.
Også sidsteposten (for alle klasser) er synlig for publikum med sin
beliggenhed på stævnepladsens nordlige del.
Der er ikke forvarsling. Løberne er selv ansvarlige for at
være i skifteboksen i rette tid.
Skifte
Indkommende løbere følger fra sidsteposten snitzlingen til den
målsluse, der er beregnet til skifte. Her gør du følgende:
- Tiden registreres med løberbrikken i en målpost umiddelbart på
målstregen
- Løbskortet afleveres
- Du fortsætter til den store korttavle, hvor næste løbers kort hænger.
Du er selv ansvarlig for at tage det rigtige kort, så
husk at kontrollere. Hele holdet bliver diskvalificeret, hvis du tager
et forkert!
- Derefter fortsættes til skiftezonen, hvor kortet overleveres til
næste løber.
- Skiftezonen forlades gennem den reglementerede udgang,
hvor brikken aflæses og lejede brikker afleveres. Mellemtider
udleveres.
Hvis du har brugt klippetangen på en eller flere poster
skal det meddeles ved udgangen!
- Næste løber kontrollerer, at han/hun har fået det rigtige kort, og
følger herefter snitzlingen til startpunktet i stævnepladsens
sydøstlige hjørne
Målgang
Sidste løber på holdet følger fra sidsteposten snitzlingen til en
seperat opløbssluse:
- Målrækkefølgen afgøres ved passage af målstregen, så der er
mulighed for spurtopgør.
- Rækkefølgen ved målstregen overholdes efter målpassagen indtil
tiden er taget i en målpost umiddelbart efter målstregen.
- Løbskortet afleveres
- Skiftezonen forlades gennem den reglementerede udgang,
hvor brikken aflæses og lejede brikker afleveres. Mellemtider
udleveres.
Hvis du har brugt klippetangen på en eller flere poster
skal det meddeles ved udgangen!
Udgåede løbere
Skal melde sig i mål.
Efterstart
Efterstart afvikles for samtlige klasser ca. 30 minutter efter at alle
præmietagende hold er kommet i mål. Det eksakte tidspunkt bliver
meddelt af speakningen. Skifteboksen lukkes 10 minutter før
efterstart.
Målet lukkes 2½ time efter efterstarten.
Kortudlevering
Løbskortene udleveres ca. 5 minutter efter at efterstarten er gået.
Diskvalifikation
Diskvalificerede eller udgåede hold får lov til at fortsætte i
løbet. Det henstilles at sådanne hold udviser fair play og undgår at
påvirke løbets resultat. I modsat fald vil holdet blive taget ud og
dets løbere henvist til efterstarten.
Præmier
Der er præmier til de 3 bedste hold i alle klasser.
Præmierne i Midgaardsormen 2001 er sponseret af:
Resultater
Ophænges på stævnepladsen og vil være at finde på løbets hjemmeside
(www.soenniksen.dk/orm2001/)
kort efter stævnets afslutning.
Stævneledelse
Jan Overgaard, Kell Sønnichsen, OK Pan
Banelægning: Flemming Nørgaard, Kurt Jensen, OK Pan
Overdommer: Per Lind Jensen, Aarhus 1900
Stævnekontrollant: Vibeke Vogelius, Silkeborg
Banekontrollant: Keld Abrahamsen, Aarhus 1900
Overdommeren vil være at træffe på stævnepladsen fra kl. 07.00 søndag morgen.
SportIdent
Ved stævnet benyttes SportIdent til klipkontrol og tidtagning.
Løberbrikkerne udleveres klubvis i klubposerne - bortset fra de hold,
der har egne brikker.
Hver tur på holdet har egen brik. Af startlisten fremgår det, hvordan
brikkerne fordeles mellem de forskellige ture på holdet. Det er
vigtigt at bemærke at brikkerne ikke er personlige, men er
tilknyttet en tur på holdet. Dette gælder også for hold, der
benytter egne brikker! Det betyder, at hvis holdsammensætningen laves
om skal brikkerne følge turen og ikke løberen - og dermed skal løberne
bytte brikker indbyrdes. Løberne bedes derfor før start
kontrollere at de har den rigtige løberbrik. Brug af forkert løberbrik
kan betyde diskvalifikation af hele holdet.
Hvis man har glemt sin brik kan man leje en anden ved henvendelse i
stævnekontoret.
De lejede brikker bruges også til DM Kort, hvorfor de først tildeles til løberne i Midgaardsormen efter dette løb. Det betyder, at briknumrene ikke fremgår af startlisten, men kun af den holdliste, der ligger i hver holdpose.
Før start
Ved indgangen til startområdet (for 1. turs løbere) og skifteområdet
er der placeret et stativ med en renseenhed (markeret med "CLEAR"),
hvor du kan rense løberbrikken ved at placere løberbrikken i hullet i
enheden. Rensningen tager nogle få sekunder og enheden kvitterer med
lys og lyd, når den er gennemført.
Det er vigtigt at brikken renses, og du er selv ansvarlig for at
det er gjort.
Derefter findes en kontrolenhed (markeret med "CHECK"), der kan bruges
til at kontrollere at brikken er renset. Er den det, kvitterer enhed
med lyd og blink efter en brøkdel af et sekund. Hvis enheden
ikke reagerer er brikken ikke renset for data, hvilket så kan
gøres i renseenheden beskrevet ovenfor.
Der vil være officials til at hjælpe.
Stempling af post
Ved hver post stemples posten ved at placere løberbrikken i hullet på
kontrolenheden, der er monteret på poststativet. Når enheden kvitterer
med lyd (bip) og lys (rød lampe) er din tilstedeværelse ved posten
registreret i løberbrikken og den kan fjernes fra enheden igen og du
kan løbe videre.
Bemærk, at kvitteringen kun sikrer at din tilstedeværelse ved posten
er registreret. Om det er den rigtige post er op til dig selv at
afgøre. Kontrolnummeret skal altså fortsat kontrolleres.
Hvis enheden ikke kvitterer, når løberbrikken placeres i
hullet på enheden, benyttes den sædvanlige klippetang, der også er
monteret på poststativet. Til dette formål er der trykt
reserverubrikker på kortet umidelbart under definitionerne.
Klippetangen må kun bruges ved fejl på den elektroniske
kontrolenhed. Er der ingen fejl kan det medføre diskvalifikation af
holdet.
Målpassage
Efter at have passeret mållinjen registrerer du din ankomst i et
særligt poststativ. Tiden der herved registreres betragtes som din
løbstid. Herefter fortsættes til skiftezonen, hvis det ikke var sidst
tur.
Ved udgang fra målområdet aflæses løberbrikken og mellemtider
udleveres. Brikken inddrages, hvis det var en lejet brik.
Ubrugte brikker
Lejede løberbrikker, der ikke bliver brugt skal afleveres i
stævnekontoret så hurtigt som muligt. Hvis de ikke bliver afleveret,
vil de blive spærret for fremtidig brug og klubben vil blive afkrævet
en afgift på 250 kr. pr. manglende brik.
Prøvepost
Ved stævnekontoret er der opstillet en prøvepost.
Guderne på etaperne
For 25 år siden var Midgaardsormen én stafet med 10 ture, hvis navne var hentet i den nordiske
mytologi, hvor Midgårdsormen jo var en kæmpeorm, der snoede sig rundt om hele verden og bed sig
selv i halen.
| 1. Heimdal |
Guden Heimdal kaldes den hvide gud, bragt til verden af ni jomfruer, alle søstre. Her på
nattens første etape må løberne leve op til ryet som den lysende, hvide gud, der med
pandelampen viser vej for sine efterfølgende fæller. Han ser lige godt nat som dag,
hundrede mile frem. Hans skarpe sanser indebærer, at han kan høre græsset gro.
Forhåbentligt kan han også lytte sig frem til posterne. |
| 2. Loke |
Loke er den listigste og snildeste af alle guder. Jævnligt bringer han aserne i den yderste
forlegenhed, og ofte frelser han dem med sine snilde anslag. Lad dette være en skarp
advarsel mod at tro på andre løbere på denne etape. Stol kun på dig selv og vis din
snilde. |
| 3. Thor |
Thor lægger som den stærkeste gud navn til den mest barske etape. Den tur er for
mandfolk! Thors hammer har knust skallen på mangen en fælle og frænde. Styrkebæltet
får hans gudestyrke til at vokse til det dobbelte, og selvfølgelig får budstikken i
Midgårdsormestafetten - Thors hammer - samme indvirkning på løberens hurtighed i
skoven.
| 4. Frigg |
Frigg er Odins hustru og jævnbyrdig med ham i klogskab. Denne etape bliver uden tvivl
vundet af den klogeste løber, der tilrettelægger det ideelle vejvalg på den ret korte bane.
Frigg har dog den skavank, at hun er usigelig glad for smykker og pynt, og undertiden
sætter dette over sin mands gudeære. Faren består i, at Frigg i bar forglemmelse over
den flotte Thorshammer, hun har om halsen, ganske glemmer at løbe. |
| 5. Frej |
Frej er den bedste af aserne og noget af en lykkegud. Han er god at påkalde for en god
høst, også for en god præmiehøst. Går det godt på denne etape, lover det godt for det
samlede resultat. |
| 6. Tyr |
Tyr er en af de store guder og har stor indflydelse på sejren i kamp. Han er djærv og
modig og ikke bange for at satse på et dristigt vejvalg. Han er meget reel, og svig ligger
ham meget fjernt. |
| 7. Freja |
Freja er den største blandt de kvindelige guder, og denne etape er jo forbeholdt
dameløberne. Hun holder meget af elskovssange, men det får nu vente til hun er kommet
i mål igen. Hun er meget omsværmet, så løbsledelsen sætter alle bestræbelser ind på at
forhindre forelskede herreløbere i at forfølge hende i skoven. |
| 8. Ull |
Ull er kendt som jagtguden, og ingen kan kappes med ham i hurtighed. Nu går jagten
mod den endelige sejr ind. Det er godt at påkalde ham i tvekamp, men på denne etape
med gaflede poster kan det blive skæbnesvangert at løbe sammen to og to. |
| 9. Balder |
Balders navn er umiskendeligt knyttet sammen med misteltenen. Det er en stedsegrøn
snylteplante, der ikke var taget i ed, og som blev skyld i Balders død. Balder er Odins
søn, og der er kun godt at sige om ham. |
| 10. Odin |
Denne sidste etape er naturligvis tilegnet guden for sejr og lykke, Odin. Strategisk snilde,
undertiden kombineret med svig og bedrag, bruges sammen med overnaturlige evner og
fører til sejr. Odin er også gud for skjalde og visdom og er en af de stærkeste. Denne
etape i Midgårdsormen er da også en af de længste og mest krævende. |
|
|