Efter at have deltaget i Dansk Park Tour - og samtidig Jysk-Fynsk Mesterskab - i Ikast er jeg blevet noget i tvivl om sprints egnethed som konkurrencedisciplin. Det er en sjov, hurtig og meget teknisk disciplin, hvor man ofte skal overveje hele delstrækket før man tager to skridt, idet sprintområder ofte har forbudte områder og forhindringer, der ikke må passeres. Og heri ligger faren, hvis løberne ikke følger reglerne.
Netop dette var tilfældet i Ikast, hvor man på et langstræk nemt kunne blive lokket ind i et hjørne, hvis man ikke havde læst hele strækket før man løb. Nu er jeg ikke tilhænger af, at løbere bliver lokket i fælder af banelægningen, men det er ikke nogen undskyldning for at hoppe over hegn og løbe gennem haver. Men det skete alligevel i Ikast. Flere gange.
Delstrækket gik på tværs af et villaområde (olivengrønt) med et forbudt område (rødskraveret) stødende op til. Der var godt nok ½-1 mm luft mellem det olivengrønne og det rødskraverede, hvilket fik nogle løbere til at konkludere, at der måtte man godt løbe. For at komme ind på denne 2½ m brede korridor skulle man passere et impassabelt hegn, der gik langs sydkanten af det rødskraverede/olivengrønne. Men det var der også råd for: Selv hegnet endte et stykke inde på det olivengrønne område, men i stor forstørrelse kunne man se, at der var en brøkdel af en millimeter mellem hegnet og det olivengrønne - dvs. der måtte man nok også løbe. Andre hoppede blot over hegnet.
Selv om man med en vis ret kan sige, at korttegner og banelægger kunne have gjort det mere tydeligt, at der ikke var en passage ved at lade det rødskraverede lappe over det olivengrønne, så vil jeg påstå, at samtlige løbere, der tog det vejvalg handlede i ond tro! Det er ikke meningen, at man som løber skal lede efter en undskyldning for at bryde intentionen, dvs. lede efter små "sprækker" i korttegningen, hvor man lige kan komme igennem, hvis man trækker maven godt ind. Hvis der er en passage, skal korttegneren nok sørge for, at det er tydeligt, at den er der - ligesom det var gjort et andet sted på det omstridte langstræk.
Desværre skal der ikke mange løbere til med en "alle-kneb-gælder" holdning, før fairplay er forsvundet. Der blev da også uddelt unfair medaljer i Ikast. Værre er dog, at vores omdømme blandt ikke-orienteringsløbere lider stor skade ved den opførsel. Når sprint-disciplinen bl.a. er indført for at gøre orientering mere synlig, så gør vi os selv en bjørnetjeneste ved at opføre os tåbeligt og lade sund fornuft blive tilbage i startboksen.
Så derfor bør sprint måske blot være en "paradedisciplin" uden konkurrence, således at det er tilladt løberne at tage den sunde fornuft med og få en sjov løbetur i områder, man ellers ikke kommer i. Og så ellers ryste på hovedet, grine lidt af sin egen dumhed - og måske bande lidt over banelæggeren - og vende om og tage et tilladt vejvalg, når man bliver fanget i en fælde.